Nederdele til hele året - og alle lejligheder!
Med Sysiden 37 får du mønster på både en pencil-nederdel og en mere A-formet nederdel. De har begge brede linninger og knapstolpe foran og får formgivning fra fine læg. Og du vælger selv om de skal have lommer!
De er nemme at sy og enkle at tilrette.
Læggene giver vidde foran på nederdelen og plads til lår og mave. Også i den tætsiddende pencil-nederdel. Den er nemlig ekstra smart. Læggene giver fylden ned over hofter og lår, sådan at man kan fremmane en timeglasfacon – også selvom den i virkeligheden er ikke-eksisterende.
Nederdelene passer til alle kropsforme. Mønstret er i størrelse 34-54.
I magasinet får du bl.a. vejledning til hvordan du kan bruge en prøveopsyning til tilretning, du lærer at lave lommer, der er masser af inspiration til styling og så finder du naturligvis trin-for-trin artikler der viser dig hvordan du syr din nederdel.
SYSIDEN 37
Symønstre. Artikler. Videoer. Tilretning. Syteknikker. Design. Styling



Med Sysiden 37 får du:

Snitmønstre: Nederdele
Du kan downloade mønsterarkene til de to mønstre i 4 forskellige formater:
Hjemme-print i A4 (16/20 ark) eller A3 (8/9 ark) og storformat i A0 (1 ark) eller på rulle (600 mm x 1500 mm).
Mønstrene er i str 34 - 54.

I Magasinet
- Sådan bruger du din prøveopsyning til tilretning
- Tegn lommer til din nederdel!
- Sy-ninja trick til at få tern til at passe
- Sådan syr du lommerne
- Sådan syr du knapstolpe og linning
- Sæt foer i din nederdel
- Sy slidsen med eller uden foer - pænt!
- Masser af styling- og designinspiration

Bonus & Video
- BONUS: Sådan syr du blindsting på din symaskine
- VIDEO Sådan syr du blindsting i hånden
- BONUS-guide: Guide til gåslids med foer
- VIDEOER: Syning af foer og slids
